F*** punkteringer! Det må være det værste at opleve som cyklist (måske ud over regnvejr). Det er noget bøvl at lappe cyklen, og det er en skam at betale cykelmekanikeren penge for det. Heldigvis har du med lidt forberedelse mulighed for måske helt at undgå, at du overhovedet punkterer. Du kan bruge et dækindlæg!
Hvad er et dækindlæg?
Navnet siger sig selv. Der er tale om et indlæg, som du lægger ind i dækket. Dette indlæg er derfor en ekstra beskyttelse mod slangen, som indeholder luft og som derfor kan punktere. Der er tre store fordele ved dækindlæg:
1. Du kan undgå punkteringer
2. Det er en billig løsning (150 – 300 kr.)
3. Det er nemt at montere (gider du ikke selv, er det billigt at få cykelhandleren til det)
Har du et dækindlæg, kan det være med til at holde skarpe sten, søm, glasskår eller andre elementer, der kan punktere, væk!
Sådan vælger du det rigtige
Alle slags dækindlæg passer ikke til alle cykler eller dæk. Når du skal have et dækindlæg, er der to ting, du skal have for øje:
1. Hvilken størrelse dæk har du?
2. Hvilken slags cykel har du? Almindelig cykel, mountainbike eller racercykel?
Og så skal du selvfølgelig sikre dig, at du vælger noget i en ordentlig kvalitet, så det faktisk virker.
Du kan finde dem i mange forskellige farver. Dog er farverne ligegyldige, fordi de sidder på indersiden af dine dæk. Derfor kan hverken du eller andre se dem, når de først er monteret korrekt.
Jeg flyttede til København i 2019, og efter 2 måneder var jeg punkteret 4 gange. Det kostede 1.000 kr. at få fikset af den lokale cykelhandler. Han anbefalede mig at få sat dækindlæg ind. Siden er jeg ikke punkteret, og jeg har på de små 5 år brugt to dækindlæg (fordi jeg skiftede cykel). Jeg har brugt dem fra Fri Bike Shop og Cykelexperten.
Vigtige ting at vide
1. Hvad er størrelsen på dine dæk? Du skal sikre dig, at dækindlægget kan være inde i dækket. Det gør ikke noget, at indlægget er for langt, for du klipper det alligevel til, så det passer.
2. Ét dækindlæg-set passer til to hjul, altså én cykel. Du skal derfor kun købe ét sæt til én cykel.
3. Vil du selv montere, eller ønsker du at få hjælp til dette? Hvis du selv vil, så skal du bare tage slangen ud, lægge indlægget i og sætte slangen ind igen. Se vores guide til montering nedenfor.
Nedenfor har jeg samlet mine anbefalinger til dækindlæg.
Dækindlæg fra BikePartner, 119 kr.
BikePartner har lavet et meget slidstærkt dækindlæg. Det er helt fantastisk, for jeg brugte det i tre år, og jeg punkterede ikke én gang. Kan købes hos Fri Bike Shop.
Jeg giver dem 4/5 stjerner!
Dækindlæg fra Con-Tec,
369 kr. (inkl. montering)
Dækindlægget fra Con-Tec er fantastisk. Du skal gøre dig umage for at punktere igen. Bemærk, prisen er inklusiv montering af dækindlægget på din cykel. Kan købes hos Cykelexperten.
Jeg giver dem 5/5 stjerner (også fordi montering medfølger).
Sådan monterer du dit dækindlæg
Du kan godt selv montere det. Du kan med fordel følge nedenstående guide:
1. Start med at pak de to dækindlæg ud.
2. Dernæst skal du fjerne hjulet fra din cykel, så du står med det frit.
3. Du skal tage noget af luften ud af slangen, så dækket sidder mere løst.
4. Så følger du dækket ud over hjulet, så du kan få lov til at skubbe dækindlægget ind.
5. Dernæst fører du dækindlægget hele vejen rundt. Du klipper det stykke af, der overlapper, når du når hele vejen rundt.
6. Så sætter du dit dæk på igen, pumper slangen op med din cykelpumpe og skruer hjulet på.
Så er du færdig og køreklar, nu med færre punkteringer.
Andre gode råd til at undgå punkteringer
1. Korrekt dæktryk: Hold dine dæk oppustede til det anbefalede tryk. For lavt dæktryk øger risikoen for punkteringer og kan føre til øget slid.
2. Kvalitetsdæk: Invester i kvalitetsdæk, der er designet til at modstå slid og punkteringer. Billige eller nedslidte dæk er mere tilbøjelige til at punktere.
3. Undgå Skarpe Genstande: Vær opmærksom på din omgivelser og undgå at køre over skarpe genstande som glas, søm eller sten.
4. Regelmæssig Inspektion: Foretag regelmæssig inspektion af dine dæk for eventuelle synlige skader eller fremmedlegemer. Fjern små sten eller skarpe genstande fra dækket. Gør det til en rutine at kig på din cykel én gang om måneden, hvis du bruger den i dagligdagen (du kan spare mange penge i længden ved at passe på din cykel).
5. Vær opmærksom, når du kører: Kør jævnt og undgå pludselige bevægelser, der kan forårsage overdreven slid på dækkene. Slidte dæk er mere tilbøjelige til punkteringer. Du bør også undgå at køre over store bump, f.eks. kantstene.
6. Vær opdateret med vejrforhold: I dårligt vejr kan veje være mere udfordrende. Vær forsigtig og undgå at køre over områder med stående vand eller potentielle skjulte farer. Det er nemmere at punktere i vådt vejr. Det har vi skrevet en artikel om, som du kan læse her.
0 kommentarer